Valgprogram

Økonomi:

  • Indtægter minus udgifter skal give sorte tal. Kan vi ikke gøre noget ved indtægterne, så skal vi gøre noget ved udgifterne. Driftsoverskuddet skal være så stort, at der er plads til de nødvendige anlæg.
  • Sorte tal er vejen til selvstændighed, og overskud er vejen til bedre og mere varierede serviceydelser.
  • Vækst er et middel til højere velfærd for borgere i hele kommunen.
  • Skattestigninger er ikke et værktøj i Liberal Alliances værktøjskasse – derimod vil vi på sigt arbejde for at skabe plads til lavere skatter.

 

Branding:

  • Holbæk skal én gang for alle have fundet sin identitet. Politikerne skal sammen med borgerne finde ud af, hvad Holbæk skal markedsføres som! Hvad er vores fælles identitet – både som købstad og som kommune?
  • Vi ønsker en mere aktiv undersøgelse af, hvad der tiltrækker nye borgere til Holbæk, fx interviews i Holbæk og uden for Holbæk, interviews med nytilflyttere samt interviews med borgere, der er flyttet tilbage til Holbæk. Vi skal samle viden sammen og bruge den aktivt.
  • Vi ønsker at få erfaringer på nye måder, fx ved at give borgere, som overvejer at flytte til Holbæk Kommune, mulighed at bo ”på prøve” en uge i vores kommune.

 

Bosætning:

  • Der skal være fokus på Holbæk som tilflytningskommune. Kommunen skal fortsætte med at udvikle Holbæk by som Vestsjællands hovedstad – til gavn for bosætning i hele kommunen. Øget bosætning er afgørende for Holbæks fremtid, og vi har rigtigt gode kort på hånden, hvis vi vil.
  • Vi ønsker at fremme bosætning i alle lokalområder, med fokus på de lokalområder, hvor søgningen og/eller behovet er størst.

 

Holbæk og lokalområderne:

  • Holbæk by er lokomotivet, men lokalområderne må ikke blive kørt over. Vi skal være bevidste om, at lokomotivet kun har en værdig funktion sammen med sine vogne, og i Holbæk Kommune har vi 17 vogne, der alle medbringer værdifuldt gods.
  • Der skal fra politikerne støttes og motiveres til afholdelse af flere begivenheder i Holbæk Kommune så det bliver endnu mere interessant at tage på tur rundt i vores kommune. Der skal i forbindelse hermed findes en passende balance mellem kommunale tilskud og private investeringer. Kommunale tilskud skal tillægges en solnedgangsklausul.
  • Der skal oprettes en pulje, hvor lokalområderne kan søge betydelige midler til at gøre særlige indsatser. Særligt fokus skal være på de 3 skulderbyer: Svinninge, Jyderup og Tølløse.
  • Vi skal have bedre parkeringsmuligheder i Holbæk by. Det er vores ønske, at den borgerinddragende parkeringsgruppe, som ultimo 2016 blev parkeret, kommer i gang med at arbejde igen.
  • Havnen skal gøres til noget enestående, der tiltrækker liv og stemning fra kommunens borgere samt opmærksomhed udefra. Vi ønsker, at havnearealerne skal bidrage med nye arbejdspladser og ikke kun nye boliger.

 

Kerneområde 0-6 årige – før skolen:

  • Ansvaret og friheden skal tilbage til familierne. Det er ikke kommunalt formynderi og bureaukrati, der sikrer den gode barndom.
  • Private tilbud skal sikres samme berettigelse som kommunale tilbud. Børn har forskellige interesser, præferencer, væremåder og behov, så hvor der er marked for et privat pasningstilbud med en særlig profil, bør dette være en mulighed.
  • Børnepasning som privat eller kommunalt tilbud har samme berettigelse i alle lokalområder, men forudsætter, at forældrene bakker op om det lokale tilbud.
  • Der skal være mulighed for forsøgsordning med døgnpasning af de mindre børn.
  • Vi ønsker så tidligt som muligt at sikre fokus på børns trivsel og tidlig indsats med hjælp til sårbare familier. Hjælpen skal være stabil og med en handleplan, der systematisk evalueres og justeres.
  • Det skal være slut med, at familier føler sig tabt mellem to stole, når socialrådgivere eller behandlingspersonale udskiftes i tide og utide.
  • Vi skal anerkende daginstitutionernes og dagplejernes betydningsfulde rolle i barnets hverdag. De skal have tid til relationsarbejde og nærvær, i stedet for at fortabe sig bag computere med afkrydsningsskemaer.
  • I daginstitutionerne skal personalet have den fornødne viden til at understøtte børnenes sproglige udvikling. Sproglighed er en vigtig indgang til både social træning og begyndende læring.

 

Kerneområde 6-18 årige – skolen:

  • Folkeskolen skal være fri, fordi frihed og selvforvaltning giver plads til, at skoleledelsen og lærerne bruger ressourcerne på faglighed frem for kontrol, hvilket i sidste ende betyder dygtigere og klogere elever, der er godt rustet til livet efter folkeskolen.
  • Den gode folkeskole skabes ikke fra et skrivebord i centraladministrationen. Folkeskolerne skal have nærværende ledere, med indsigt i den enkelte skoles lokale udfordringer, styrker og mulighed for at danne sig sin egen faglige profil.
  • Pengene skal følge eleven – ikke skolen. Det vil betyde, vi kan slippe skolerne fri og samtidig sikre, at forældre og elever frit kan vælge skole og få den kvalitet, faglighed og prioritering, de ønsker.
  • Private tilbud skal have samme berettigelse som kommunale tilbud, og det er således en kommunalpolitisk opgave ikke at lægge privat- og friskolerne unødige hindringer i vejen. Børn har forskellige interesser, præferencer, væremåder og behov, så hvor der er marked for et privat skolestilbud, bør dette være en mulighed.
  • Grundskole som private tilbud eller kommunale tilbud har samme berettigelse i alle lokalområderne, men forudsætter at forældrene bakker op om den lokale skole.
  • Vi forholder os kritisk til politisk styring af undervisningen via standardiserede og obligatoriske tests. Det kan være en god idé for den enkelte skole at spejle sig i vejledende nationale retningslinjer og tests, men det skal være frivilligt.
  • Inklusionstanken har som en del af skolereformen været afprøvet på forskellig vis landet over. Vi skal lære af og videreudvikle ud fra de bedste erfaringer. Viden skal danne grundlag for kloge beslutninger i forbindelse med udvælgelse af det rette skoletilbud til elever med særlige behov.
  • Hurtig sagsbehandling og mulighed for specialpædagogiske skoletilbud til særligt sårbare elever, bør ses som en nødvendighed i behandlingsarbejdet med tilknytningsforstyrrelser, angst, stress, depression, skolevægring og lignende. Diagnose, eller ej.
  • Der skal arbejdes målrettet med børnenes trivsel, såvel som lærernes trivsel på den enkelte skole.

 

Kerneområdet de 18-30 årige – de unge:

  • Der skal bygges bro imellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, både de gymnasiale og erhvervsuddannelserne.
  • Vi skal helt ud til den lovmæssige grænse for at få denne gruppe i arbejde eller på uddannelse – der går et liv og en ressource til spilde, hvis vi taber de unge på gulvet.
  • Mentorordninger er et værktøj, der bør bruges.

 

Kerneområdet ældre:

  • Ældreområdet er udfordret af en mangel på varme timer samt en meget lav grad af frit valg og dermed også lav mangfoldighed i udbuddene. Det er en kommunalpolitisk opgave at sikre, at overflødigt bureaukrati (kolde timer) erstattes med menneskelig nærhed (varme timer).
  • Individuelle behov skal imødekommes hos de ældre, som skal kunne tilkøbe ekstraydelser både i det kommunale tilbud, såvel som i det private tilbud.
  • Den rehabiliterende plejeprofil, hvor den ældres ønsker og behov suppleres med ”hjælp til selvhjælp”, er styrende for det gode liv hos den ældre.
  • At de ældre bliver ældre skal have særligt fokus de kommende år. Der er en reel risiko for, at et større antal ældre kommer til at leve med demens og andre plejekrævende sygdomme.
  • Vi ved at mad og transport fylder meget i den ældres bevidsthed, og disse områder skal prioriteres højt.
  • Vi skal have tidssvarende boliger til de ældre
  • Vi skal åbne mulighederne for, at frivillige kan hjælpe det professionelle personale med at tage sig af de ældre, uden de fagprofessionelle arbejde mister værdi og respekt.

 

De udsatte på arbejdsmarkedet:

  • Vi skal tage hånd om denne gruppe, som har fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne samt voksne med alvorlige sociale problemer. Denne gruppe har særligt behov samfundets støtte.

 

Uddannelse og beskæftigelse:

  • Særligt fokus på ungegruppen
  • Aktivering og revalidering skal foregå meget hurtigere end i dag – vi taber folk på gulvet, hvis de skal vente i lange perioder på lange udredninger mm.
  • Der skal være en meget særlig grund til, hvis en person skal ”Fredes fra arbejdsmarkedet”
  • Det skal kritisk vurderes om det giver mening, hvis der kan stilles krav for den enkelte borger skal yde ganske på timer om ugen for at have tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Arbejdsstyrken falder, og der bliver flere ældre – vi bliver nødt til at øge arbejdsudbuddet
  • Vi skal sørge for, at de ledige opkvalificeres og uddannes, så der ikke opstår flaskehalse

 

Sundhed og revalidering:

  • Effektiv genoptræning og fysioterapi er afgørende for, at man kan komme hurtigt i gang efter en sygdomsperiode
  • Borgere med kroniske sygdomme kan blive en større udfordring, som vi må tage hånd om
  • Kortere indlæggelser stiller krav til modtagelsen og håndtering i hjemkommunen

 

Den kommunale administration:

  • En mindre forvaltning et middel for at få råd til mere velfærd for borgerne.
  • Regler og arbejdsprocesser skal under lup – alle unødige regler og processer skal afskaffes – luppen holdes konstant på den kommunale forvaltning.
  • Arbejdet med potentialeaflklaring fortsættes – skal arbejdsopgaven fremadrettet udføres i kommunalt eller privat regi – LA mener at den skal udføres det hvor borgerne får mest for deres penge.
  • Potentialeafklaringen skal sætte øget fokus på om nye administrative områder kan outsources.
  • Det skal undersøges i bund hvor og hvordan hele den kommunale forvaltning kan samles med fordel fsv driftsøkonomi, arealanvendelse, synergier til andre kommunale funktioner og bygningsværk – kan vi med fordel være lejere i stedet for at eje bygningen som skal rumme den kommunale administration?
  • Gennemsigtighed i den kommunale forvaltning samt på det politiske niveau er et krav
  • Ved nye tiltag sættes der altid en udløbsdato/ en tidshorisont, hvorefter der skal evalureres på effekten
  • Vi ønsker flere beslutninger skal tage, på det politiske niveau for, at borgerne kan få større indsigt og for at proces og beslutninger bliver mere demokratiske

 

Kultur og fritid:

  • Målet med en liberal kulturpolitik på kommunalt plan er, at kulturudbuddet bliver mere mangfoldigt, men også mere selvbærende.
  • Vi ønsker solnedgangsklausuler indskrevet i projekter, der støttes økonomisk af kommunen.
  • Det skal undersøges, hvilken form for kultur, borgerne mener, vi bør fremme
  • Byrådet skal have en diskussion af formålet med at understøtte det kulturelle liv samt foreningslivet.
  • Der skal i mindre omfang gives tilskud til kulturelle events, alternativt kan gives underskudsgarantier – dog må underskudsgarantien maks udgøre 50 % af underskuddet og i øvrigt vurderes politisk fra projekt til projekt.
  • Vi ønsker en folkelig debat om, hvad vores kulturelle ”Fyrtårne” skal være i kommunen – vi ønsker at understøtte de fyrtårne, vi har på en ordentligvis, før vi rejser nye fyrtårne.
  • LA ønsker et Vandkulturhus på havnen, men ser det som en mulighed, at det bliver som en del af et kommercielt projekt.
  • Forenings- og idrætslivet i lokalområderne skal fremmes, da de er kommet under pres fra tiltagene i Holbæk by.

 

Erhvervsudvikling:

  • Erhvervsudvikling omfatter naturligt: Industri, turisme, detailhandel, landbrugserhverv, serviceerhverv og uddannelsesinstitutioner i Holbæk.
  • Vi skal gøre en særligt intensiv indsats på at tiltrække nye virksomheder – det må ikke være på bekostning af vores mange gode eksisterende virksomheder – også igennem den ”Branding”, vi finder frem til.
  • Det skal være lettere at starte og drive virksomhed i Holbæk, vækstfabrikken skal ikke kun være kontorer, men skal også appellere til håndværksfagene.
  • Vi ønsker højere grad af samarbejde med klyngen vest for os (Kalundborg og Odsherred) med klyngen syd for os (Ringsted/Slagelse/Sorø) og klyngen øst for os (Lejre og Roskilde) – det skal være Holbæk som er tovholder!